Du har fået bestilt en god bunke russiske rubler og står nu med spørgsmålet om hvad pengene egentlig er værd og hvad du skal være opmærksom på, når du betaler. I denne praktiske pengeguide giver jeg dig et overblik over russiske rubler og priserne i Rusland.

russiske rubler

Russiske rubler

Den russiske rubel skrives på russisk: рубль. Tegnet er ₽, руб og koden er RUB.
Den nuværende valutakurs (03.06.2018) er 1.000RUB = 102,5DKK. Dette gør det dejligt nemt at omregne alt i Rusland til kroner ved bare at dividere med 10.

Generelt er det bedst at veksle hjemmefra. I Rusland vil du kun kunne veksle fra USD og EUR. Nogle enkelte steder i Moskva og Skt. Petersborg vil du også kunne veksle fra GBP. Husk at tage dit pas med, når du vil veksle penge i Rusland.

Rubel sedler

Der findes 8 sedler i følgende værdier: 10, 50, 100, 200, 500, 1000, 2000 og 5000. På billedet nedenfor kan du se, hvordan de enkelte sedler ser ud. 10RUB sedlerne er ikke blevet udstedt siden 2010 og bliver mere og mere sjældne. De kan dog stadig bruges til betaling overalt.
200RUB og 2000RUB sedlerne blev introduceret i 2017 og dukker meget sjældent op.

russiske rubler

Rubel mønter

Personligt hader jeg at gå rundt med mønter, men det er desværre svært at undgå i Rusland. Der findes 8 mønter i Rusland, med værdierne: 0.01, 0.05, 0.1, 0.5, 1, 2, 5, 10.
Mønterne op til 1RUB, kaldes for ‘kopeek’. Fx. ’10 kopeek’

Det er heldigvis yderst sjældent, at man ser 1 og 5 kopeek blive anvendt, pga. deres ekstremt lave værdi.

russiske rubler

Hvad kan man købe for 100 russiske rubler?

  • 1,4 l russisk øl (ca. 100RUB)
  • 2 liter Coca Cola (ca. 90RUB)
  • 2,5 liter benzin (ca. 41RUB pr. liter)
  • 2 Cheeseburgers på McDonalds (100RUB)
  • 0,3 l russisk øl på cafe/restaurant (ca. 100-120RUB)
  • 100g chokolade (ca. 70RUB)
  • 2 metro billetter i Moskva (100RUB)
  • 4 metro billetter i Kazan (100RUB)

Kontanter er et must

Kontantløs betaling er efterhånden meget almindeligt i Rusland, men man kan sagtens komme ud for en café eller en attraktion, hvor man ikke tager imod kort. Det er derfor en god ide altid at have nogle kontanter på dig, uanset hvor du er. Særligt når man kører i taxa i Rusland, er det en god ide altid at have en god stak 100RUB og 50RUB sedler og mønter på dig, da man ofte kommer ud for at chaufførene ikke kan give penge tilbage.

Læs mere:

5 vigtige ting du skal vide, når du rejser til Rusland

Har du spørgsmål til Rusland? Kommentarer? Ideer til andre temaer/emner/guide til mit næste blogindlæg?
Skyd mig en mail på adil.mirzakhanova@gmail.com eller skriv en besked her på bloggen.

Husk at følge mig på Facebook, hvor du får besked, når jeg poster nye blogindlæg 🙂