At købe dagligvarer i dagens Rusland er meget nemt. Der findes mange forskellige supermarkeder overalt med lange åbningstider. Man kan finde butikker, der har døgnåbent, og næsten alle butikker har åbent om søndagen. Lad os gennemgå nogle af dem, så du nemt kan genkende dem, når du rejser til Rusland.

Et par ‘nice to knows’ når du handler i russiske supermarkeder

For det første, er udvalget i russiske supermarkeder kæmpe stort – selv i de mindre discount supermarkeder. Nogle af de ting, som man vil finde mange forskellige varianter af er mejeriprodukter, brød, mayonnaise og chokolade.

Når du kommer ind i et supermarked vil du formentlig se en række skabe med lås. Her kan du efterlade dine ting, hvis du har en større taske eller poser fra andre butikker med. Det er gratis at bruge skabene.

Derudover, er det ikke ualmindeligt, at der står sikkerhedsvagter ved ind- og udgangen. De kan bede dig om at komme din taske i skabene.

Når du betaler ved kassen, vil du oftest starte med at blive spurgt om du vil have købe en pose (‘paket nuzjen?’ – ‘пакет нужен?’). Derefter vil du blive spurgt om du har et bonus kort (‘u vas est’ nasha karta?’ – ‘у вас есть наша карта?’), som samtlige supermarkeder udbyder.
Når du skal betale, vil du blive spurgt om du vil betale på kort eller kontant (‘kartoi ili nalichniimi’ – ‘картой или наличными’).

Lad os nu se på, hvilke supermarkeder der findes i Rusland.

Pyaterochka (Пятёрочка)

Pyaterochka betyder ‘lille femtal’ og er et discount supermarked, der bedst kan sammenlignes med Netto eller Rema 1000 i Danmark. De har alle nødvendige dagligvarer til gode priser. Pyaterochka butikkerne er små og findes overalt, da der er over 10.000 af dem i hele Rusland, hvoraf 800 af dem ligger i Moskva. De er nemme at genkende med deres knaldrøde og grønne facade.

Image result for пятёрочка

Magnit (Магнит)

Magnit betyder ‘magnet’ og er også en af de største dagligvare butikker i Rusland. Der findes tre typer af Magnit butikker:

  • Supermarkeder (over 10.000)
  • Hypermarkeder (Over 200)
  • Kosmetik butikker (Over 2.000)

Magnit butikkerne har en rød/hvid facade som ses herunder.

Image result for магнит

Perekryostok (Перекресток)

Related image

Perekryostok betyder ‘vejkryds’ og er en supermarkedskæde, der bedst kan sammenlignes med Føtex i Danmark. Udvalget er noget større end i Pyaterochka og Magnit, og derudover er butikkerne noget større. Der findes omkring 550 butikker i hele Rusland, hvoraf 360 af dem ligger i Moskva. Butikkerne kan nemt genkendes med deres grønne facade.

 Achan (Ашан)

Achan er et discount hypermarked, der bedst kan sammenlignes med Real i Tyskland. Det er kæmpe stort og de har et gigantisk udvalg af alverdens fødevarer og non-food.
Der er omkring 100 butikker i hele Rusland og de ligger som regel lidt udenfor centrum eller i forlængelse af et større shoppingcenter. Genkend butikkerne med den røde facade og fugle-logoet.

Image result for Ашан

Related image

Bahetle (Бахетле)

Bahetle er en Tatarsk supermarkedskæde, der primært findes i Kazan, men har også åbnet nogle få butikker i Moskva. Bahetle butikkerne er super lækre og kan bedst sammenlignes med IRMA butikkerne i Danmark. Produktudvalget er kæmpe stort og af høj kvalitet. Det unikke ved Bahetle butikkerne er bake-off sortimentet, hvor man kan købe alt traditionelt tatarsk bagværk. Derudover har de også delikatesse afdelinger med frisklavede salater, skåret fisk, kød, ost osv.
Genkend butikkerne med det mørkeblå ‘Бахетле’ logo og den grå facade.

Image result for Бахетле

Image result for Бахетле

Dixy (Дикси)

Dixy er endnu en discount supermarkedskæde, med omkring 1.500 butikker, der primært findes i Moskva og St. Petersborg. Butikkerne har alle nødvendige fødevarer. Genkend butikkerne med den orange facade og det kyrilliske bogstav for ‘D’: Д

Image result for дикси

Læs mere om stedet og åbningstider her: www.visitrussdacha.com

Læs også hvilke 5 ting du skal vide, når du rejser til Rusland.

Har du spørgsmål til at handle i Rusland? Kommentarer? Ideer til andre temaer/emner/guide til mit næste blogindlæg?
Skyd mig en mail på adil.mirzakhanova@gmail.com eller skriv en besked her på bloggen.

Husk at følge mig på Facebook, hvor du får besked, når jeg poster nye blogindlæg 🙂