Er du en ægte cocktail entusiast, der elsker at udforske de bedste barer, så skal du læse med her, hvor jeg vil hjælpe dig med at finde 5 hemmelige barer i Moskva, der allesammen er lokale, godt skjult og serverer lækre cocktails.

Hemmelige barer i Moskva

Der findes et hav af barer i Moskva, hvor man kan finde alt fra hyggelige ølbarer, lækre gin-, cider-, champagnebarer til eksklusive cocktailbarer. Men i dette indlæg, vil jeg fokusere på at hjælpe dig med at finde Moskvas hemmelige cocktailbarer.
Der er et eller andet fedt og James Bond agtigt ved “hemmelige” barer rundt om i verden. Ja, selvfølgelig er de ikke hemmelige som sådan, da man vel stadig gerne vil have nogle kunder ind en gang imellem, men det hele bliver bare lidt mere spændende og eksklusivt, når man skal igennem en lille udfordring for at finde frem til stedet.

Lad os se nærmere på en række af de mest eksklusive, lækre og hemmelige barer i Moskva.

Mendeleev Bar

Denne bar er ikke nem at finde, hvis du ikke ved, hvor du skal gå hen. Udefra er det eneste man kan se nemlig cafeen ‘Lucky Noodle’ og der er ingen tegn på, at der også findes en bar her. Du går ind i cafeen, drejer til højre og her vil du se nogle mørke gardiner. Gå ned ad trappen og du vil pludselig befinde sig i sandsynligvis en af de mest fantastiske hemmelige barer i Moskva.
Indretning er virkelig unik. Det er retro, mørkt, og kombinerer forskellige stilarter. Der er god service, deres cocktails er virkelig lækre og hvis der er noget du ikke finder på menueen, så spørg bartenderen.

barer i Moskva
barer i Moskva

Adresse:
Petrovka St, House 20/1
Moscow, Russia 
(Tverskaya)

Åbningstider: 
18:00 – 01:00
18:00 – 01:00
18:00 – 01:00
18:00 – 03:00
20:00 – 05:00
20:00 – 05:00
18:00 – 01:00

Voda Bar

‘Voda’ betyder egentlig vand på russisk, men don’t worry, denne bar serverer meget mere end bare vand.
Voda bar åbnede i juli 2017 og blev straks et elsket sted af Moskvas trendy beboere. Cocktaillisten er så omfattende, at du aldrig ved hvad de har på menuen fra uge til uge. De tilbyder mange sæsonbestemte drikkevarer lavet med lokale og importerede ingredienser af høj kvalitet. Stedet er beliggende i byens centrum, men jeg vil anbefale at læse nedenstående beskrivelse, inden du tager derud. Baren ligger nemlig gemt i en gammel gård.

Du går ind i gården ved siden af ​​Petrovka 17 og holder til højre, indtil du ser en lille to-etagers bygning med en trædør med et langt gyldent håndtag og et stenskilt ved siden af. Dette er indgangen til baren.

Adresse:
17, Bygning 7 Petrovka Street, Moscow, Russia

Åbningstider:
Torsdag-Fredag: 19:00-03:00

Korobok bar

Barer i Moskva

Åben en massiv “Staff Only” dør for at komme ind i den dunkle og mystiske Korobok bar. Dens boheme-videnskabelige interiør er baseret på et samspil af mørkt læder og robust træ med vintage bureau borde og medicinske lamper. Der er ingen cocktailmenu på Korobok. En bartender vil tilbyde dig drikkevarer, der hver især er udstyret med en skræddersyet parfume: fra bergamot til mynte og litchi. Læn dig tilbage i en af de lækre sofaer og forestil dig, at du er ombord på Orientekspressen.

Adresse:
7/5 Bolshaya Dmitrovka Street

Åbningstider:
Onsdag-Lørdag: 18:00-sent

Enthusiast

Du er nødt til at gå ned ad en række tilsyneladende endeløse gyder for at finde frem til denne bar/motorcykel-værksted. Selv om der er masser af cykeludstyr, der er spredt rundt, lægges der meget vægt på øl og cider. Enthusiast er en cool kombination af en vinyler, lurvet interiør og ting fra sovjet tiden: fra plakater til indretnings genstande. Husk, at de kun tager imod kontanter!

Barer i Moskva

Adresse:
7 Stoleshnikov pereulok

Åbningstider:
Mandag-Fredag: 11:00-00:00
Lørdag-Søndag: 12:00-00:00

Leveldva

Denne unikke bar er gemt væk på anden etage i restauranten ‘Ugolek’. Her kan du få en sofistikeret cocktail oplevelse, især hvis du er til en Burning Man stemning. Med et nomadisk chic interiør, er Leveldva hurtigt blevet til et must-visit. Rummet, der minder om en stor lejlighed, er opdelt i tre zoner: et dansegulv domineret af en overdådig gylden lampe; et cocktailområde med en indbydende træbar; og et hjørne til afslapning ved en pejs. Her kan du bestille moderniserede versioner af klassiske drinks.

Barer i Moskva

Adresse:
12 Bolshaya Nikitskaya Street

Åbningstider:
Søndag-Torsdag: 18:00-00:30
Fredag-Lørdag: 18:00-03:00

Læs også hvilke 5 ting du skal vide, når du rejser til Rusland.

Har du spørgsmål til Rusland? Kommentarer? Ideer til andre temaer/emner/guide til mit næste blogindlæg?
Skyd mig en mail på adil.mirzakhanova@gmail.com eller skriv en besked her på bloggen.

Husk at følge mig på Facebook, hvor du får besked, når jeg poster nye blogindlæg 🙂